Alt vores
drikkevand og badevand får vi fra vores flod, som har sit udspring på Mount
Kenya. Der bor rigtig mange mennesker længere nede af floden, og de er,
ligesom os, afhængige af vandet. Vi befinder os i øjeblikket sidst i en
tørkeperiode, og vandstanden i floden er ret lav. Derfor sparer vi så godt på
vandet, som vi kan. For eksempel bliver vi opfordret til at blive en del af den
meget eksklusive klub af personer, der kun bader hver syvende dag. Regntiden er
dog lige om hjørnet, og det har allerede været regnvejr et par dage, så snart
kan vi forhåbentlig tage en masse varme bade. Det foregår som oftest midt på
dagen, når solen har opvarmet badevandet.