Søndag var
vores første dag helt uden program. Otte af os tog på en improviseret vandretur
umiddelbart efter morgenmaden. Vi gik om bag de nærmeste bakker ved vores
platform, og kom igennem en lille masailandsby.
Denne bygning var
landsbyens kirke, og fra lang afstand kunne vi høre sang. I første omgang
gik vi forbi den, fordi vi ikke ville forstyrre gudstjenesten, men vi kunne
ikke lade være med at gå tilbage for at hilse, og spørge, om vi måtte kigge
ind. Masaierne var utroligt venlige og gæstfri, og især en af de ældre mænd tog
sig rigtig god tid til at hilse på hver enkelt af os. Vi deltog i 5-10 minutter
af gudstjenesten. Som I kan se i klippet, lignede gudstjenesten ikke helt dem, som vi kender fra folkekirken. Det var fantastisk at være med
til, og vi er så glade for, at vi tog mod til os, og ”forstyrrede” landsbyen på
deres kirkedag.