Blandet godt fra Arusha

Efter de første ti uger af vores højskoleophold, gjaldt det en måneds rejse i Tanzania. De første ti dage opholdt vi os i storbyen Arusha ved Afrikas tag, Kilimanjaro.

Vi besøgte blandt andet en landsby tæt ved en tanzanitemine. Vi besøgte minearbejdernes fagforening, der blandt andet kæmper mod regeringens og udenlandske investorers griskhed, når de lokale minearbejdere finder en åre af tanzanite. 

Landsbyen, vi besøgte, er ret velhavende sammenlignet med resten af Tanzania. Det er dog stadig et kæmpe paradoks, at Tanzania er så rigt på naturressourcer og alligevel er et af de fattigste lande i verden.

Vi besøgte landsbyens tanzanite-marked, hvor mellemmænd køber de uslebne sten. På markedet var vi virkelig interessante, for mange af de lokale havde tydeligvis ikke set hvide mennesker før. Da vi gik hen af gaden, smed alle hvad de havde i hænderne og stod paralyserede og iagttog os, imens vi passerede. En af os fik spørgsmålet: ”are you the original mzungus?” (er I de originale hvide?)

En stor del af tiden i Arusha stod i kaffens tegn; vi besøgte en kaffeauktion i byen Moshi for foden af Kilimanjaro. Her fik vi også lov at se auktionens laboratorium, hvor man smager og bedømmer kaffen, der sælges. Her smager Anne og Mathilde på forskellige typer kaffe.

Fra fredag til lørdag overnattede vi hos en lokal kaffebonde, der bor i dette hus på Mount Merus skråninger tæt ved Arusha.

Vi blev vist rundt i hans kaffemarker, og han kunne fortælle meget længe og meget passioneret om sin kaffe. Vi høstede, stødte, siede, stødte igen, ristede og siede igen, før vi fik lov at smage på den friske, lokale kaffe.

 

Senere besøgte vi det Internationale Krigsforbrydertribunal for folkemordet i Rwanda. I foråret 1994 blev omkring 800.000 mennesker dræbt på under 100 dage som følge af en gruppe hutuers vrede mod landets tutsier. I Rwandas medier lød budskabet: "Gravene er kun halvt fulde. Hjælp os med at fylde dem op". Herefter gik landets hutuer amok med manchetter og håndgranater.

Foredraget, som vi fik, skulle foregå inde i selve retssalen, så her satte vi os til rette. Jeg skulle hilse og sige, at det er en noget morbid oplevelse at sidde i en stol, hvor nogle af verdenshistoriens værste krigsforbrydere har siddet.

FN dannede krigsforbryderdomstolen for Rwanda i 1995. I dag er de fleste retssager bragt til ende og de skyldige blevet dømt.

Sidst med ikke mindst var vi da lige på safari igen. Denne gang i vulkankrateret Ngorongoro. I safaribilen er det fra venstre Paul, Joey, Anne Rose, Aisha, Iso og Bosco.

Fra venstre Iso, Mathilde, Vincent og Paul.

Gruppefoto med krateret i baggrunden. Fra venstre er det Alex, Aisha, Paul, Mathilde, Ayanda, Joey, Gideon og Iso.