Fredag, lørdag og søndag i slutningen
af vores friuge var vi på safari i nationalparken Masai Mara. Parken er en del
af Mara-Serengeti-økosystemet, der er på størrelse med Jylland. I parken er det
muligt at komme tæt på vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Det benyttede Disney sig af i 90'erne, da de søgte inspiration til Løvernes Konge.
Vi var på safari morgen, middag og
eftermiddag. Krybskytteri er et stort problem, og man må derfor ikke køre i
parken mellem 6:30 og 18:30, hvor man kan risikere at blive forvekslet med en krybskytte og skudt.
 |
| Hanløve |
 |
| Hunløver med unger |
 |
| Hunløve på jagt |
Søndag stod vi op meget tidligt for at se rovdyrene jage. Vi kom desværre få øjeblikke for sent til dette scenarie, hvor en gepard lige havde nedlagt en impalahan.
 |
| Gepard og impala |
Vi var ret heldige at se en leopard, da leoparder er sky og samtidig svære at spotte. I dagtimerne sover de for det meste. Forskellen mellem geparden og leoparden er, at geparden er mere adræt, hvor leoparden er mere robust bygget. Geparden har pletter, hvor leoparden har ringe, og desuden har geparden sorte tårestriber, der fungerer som et par solbriller, når den jager ude på savannen . En stor tak skal lyde til Maya for fagligt (nørdet) input gennem hele weekenden. Besøg Mayas blog: Mzunguen Vender Tilbage
 |
| Leopard |
 |
| Fra venstre: Marie, Magnus, Silja, mig og Caroline |
 |
| Bøffel |
 |
| Krontrane |
 |
| Øregrib |
 |
| Samme øregrib |
Jeg fik gjort god brug af denne julegave:
 |
| Solopgang i Masai Mara |
Vores lejr lå ude i skoven. I lejren befandt sig masser af grønne marekatte, som på facaden ser søde ud, men som inderst inde er nogle tyvagtige sataner. En morgen glemte vi at sætte en hængelås på en enkelt lynlås i drengeteltet, og da vi kom hjem fra vores game drive, havde aberne stjålet det meste af vores proviant (snacks).
 |
| En af de mange grønne marekatte |
Fordi vi befandt os midt i en turisthøjborg var standarden for lejren ret høj. Vi boede i moderne telte med toilet og bad, og vi spiste det bedste mad, vi endnu har fået i Kenya. Ser man bort fra en ret nærgående og sociopatisk tjener/receptionist, som nægtede at servere mad for os, før vi havde gættet hele menuen, og som insisterede på, at vi skulle proppe os med mad til vi segnede, så var weekenden som helhed en stor succes.